Køb af hvalp

 
Salgsbetingelser

Hvad får man for pengene når man køber en T-line hvalp?
Forældrehundene:
Sundhed: Forældrehunde med bedst mulige hofter (A-hofter) og albuer (0/0) altså den bedst mulige garanti for at undgå medfødt hofteled- og albuedysplasi og desuden er de øjen-undersøgte og fri for arvelige øjensygdomme. De er testet fri for en række genetiske lidelser jvnf. anbefalinger for racen.
Psyke og fysik:  Forældrehundene dygtige hundesports-hunde til henholdsvis lydighed og markprøve og samtidigt kærlige familiehunde.

Hvalpen:
Hvalpen er opvokset indendørs i hjemmet, været igennem Biosensor Programmet, er socialiseret til mennesker og børn, vænnet til alle lyde der indgår i en husholdning, været på skydebanen og hørt høje brag, kørt i bil, gået tur i snor, klikkertrænet, lært at få klippet klør, renlighedstrænet, lært at lege med legetøj, trænet i indkald og har fået den første træning i apportering.

Når I henter hvalpen er den stambogsført i Dansk Kennel Klub, chippet, vaccineret, har fået ormekur og I får en dyrlægeattest på, at hvalpen er sund og rask.

Med i prisen er hvalpetræning, der starter når hvalpene er 10 uger gamle.  Vi har desuden tradition for “hvalpetræf”  under hyggelige former.

Der bliver oprettet en FB-gruppe til hvalpekøberne med løbende opdateringer fra hvalpekassen og omegn. Når I henter hvalpen får I “Hvalpebog” med gode råd blandt andet med hensyn til vaccinationsprogram for baby-hunde, kostvejleding, træning, spændende artikler samt lidt af det hvalpefoder, hvalpen er vant til. Selvfølgelig kan I altid ringe og spørge hvis der er noget I er i tvivl om med hvalpen.
Det økonomiske
Hvis vi er enige om at I skal købe en af vores hvalpe betales et depositum på 2000 kr. I bliver skrevet op til  enten en han eller en tævehvalp efter ønske. Når hvalpen hentes betales resten af beløbet.

Der bliver udfærdiget en Købekontrakt (Dansk Kennel Klubs).

Materiale, der udleveres til hvalpekøberne: Stambog, dyrlægeattest, tæppe der dufter af mor, line og legetøj, og “mappe” med gode råd om hvalpens første tid m.m. m.

DE FØRSTE 8 UGER:

Hvalpens første 8 uger – en vigtig tid. Sådan foregår det i Kennel T-line:

I de første 4 ugers tid opholder hvalpen sig mest i hvalpekassen sammen med Twitter. Hvalpekassen er i stuen så de er i nærheden af mennesker men samtidigt skal der ikke være for meget uro.
Hvalpene vil hver dag “være i hænder” så de vænner sig til at vi mennesker er en del af deres verden. De vil møde både voksne og børn. De vil være vænnet til de almindelig lyde i huset som stemmer, støvsuger osv.

Fra de er 3 til 16 dage vil de blive stimuleret efter Bio Sensor Programmet – se ovenfor.

Selvom man som hvalpekøber er helt syg efter at komme på besøg sker det først når de er 3 uger. Det er for at beskytte de små mod udsættelse for infektion og unødvendig stress på et sårbart tidspunkt i deres liv.

Fra 4. uge er de så mobile og nysgerrige at de skal ud og opleve, lære og stimuleres. De vil komme i “legestue” rundt om i huset og de kommer i haven på små ture, hvis vejret tillader det.

Der åbnes op for hvalpebesøg typisk 2-3- gang per hvalpekøber indtil hvalpen hentes.

Hvalpene går gradvist over til fast føde. Når de skal have mad pifter jeg et bestemt signal – det er den første træning i hjemkald. De lærer at tisse-på-avis og udenfor. Inden de forlader Kennel T-line har vi “leget” apportering med dem og de har prøvet at apportere en due- eller andevinge. De bliver vænnet til bilen og kommer ud og køre. De er også blevet tilvænnet til halsbånd og sele været ude og gå små ture på (næsten) egen hånd.

Fra de er ca. 5 uger vil de så småt blive klikkertrænet.

7 uger gamle vil de blive hvalpetestet og den endelige fordeling af hvalpene til hvalpekøbere sker.