Danagold´s Tosca Stambogsnr: 02321/2003.
4/2-2003 til 14/3-2016
Hofter: A Albuer: 0 Øjne: uden anmærkninger
Tosca – da billedet blev taget var hun netop fyldt 13 år og var fuldstændigt frisk, rask og energisk. En måned efter var hun her ikke mere!
Udstilling: 2. præmie ÅK Juni 2007: 4-årig tæve af dejlig type, feminit hoved, sødt udtryk, prima pigment, korrekt ansatte ører, korrekt bid, lidt kort hals, lidt fremskudt skulder, god ryglinie, korrekt haleansætning, tilstrækkeligt udviklet krop, tilpas benstammer, lidt kort overarm, velvinklet bag, korrekte kattepoter, bevæger sig med lange energiske og elegante bevægeler, desværre helt ude af pels i dag, vel fremvist (Susanne Forchhammer)
Brugsprøve: bestået. Markprøve: Begynderklasse B: 3. præmie. C-prøve (uofficiel prøve) 2. præmie
Dansk Civil Hundeførerforening: Opgraderet til B-hund per 2010.
Rally Begynder Mester
Rally Viderekommende Mester
Mentaltestet.
Min anden hund, Tosca, er en dejlig gylden hund med rare brune øjne og sort snude. Hun er 3/4 ud af jagt-hundelinier, den sidste 1/4 er udstillingshund. Hun er en utroligt kærlig hund, i den grad “mors hund”, er meget lærenem og elsker at få lov at lære nyt – og kan aldrig bliver træt at at blive kælet med. Det allerbedste hun ved er at komme ud i mark eller skov og træne – her kommer hendes gode hovede og energi rigtig til udtryk når hun begejsteret suser afsted. Men hun er trofast med på hvad som helst jeg kaster os ud i – bare at vi er sammen er hun begejstret. Lige så aktiv hun er udendørs, lige så fredelig er hun derhjemme. Tosca stammer fra Pia Holm Nielsens kennel Danagold, og blandt Tosca´s aner er mange dygtige og præmierede jagthunde.
Tosca døde 13 år gammel. Savner hende forfærdeligt!
Klubmester i DCH
Rally Videregående Mester
Kælepottehund 🙂
Vandhund